Retningslinierne er (hvis jeg kender mig selv ret) kraftigt inspireret af andre vise mennesker, og de gives hermed videre/tilbage, i fald der var nogen, der skulle kunne bruge dem.
- Giv vejledning ud fra den observerede opførsel, ikke ud fra den opfattede opførsel
Dvs. hvad du rent faktisk så vedkommende gøre, frem for hvad du formodede var vedkommendes hensigt.
Eks.: "Du greb så hårdt om blyanten at dine knoer blev hvide" snarere end "Du var meget aggressiv".
- Beskriv hvad du så og følte; døm ikke
Eks.: "Da du begyndte at råbe, blev jeg nervøs" snarere end "Det var et dårlig ide at hæve stemmen"
- Fokusér på adfærd, der kan ændres
Det er ikke just til nogen gavn at fortælle en nervøs person, at de der ticks med øjnene er distraherende.
En trommen med fingrene på bordet eller stepdans med den ene fod kan der ændres på, og kan derfor kommenteres.
- Udvælg de (få) vigtigste aspekter og begræns din feedback til dem
Der er ingen, der kan koncentrere sig om alting på én gang.
- Stil spørgsmål i stedet for at komme med erklæringer
Således får vedkommende både muligheden og ansvaret for deres egne konklusioner ved at de skal gennemtænke tingene.
Eks.: "Hvordan kunne du ellers have reageret" snarere end "Du skulle have..."
- Definér de grundlæggende regler
Fortæl folk, ud fra hvilke kriterier, de bliver bedømt.
Hvis det er en ren træningslektion, så fortæl kursisterne det. Eksamen er ikke nu; der bliver ikke foretaget nogen rapportering eller registrering i "hemmelige" arkiver.
De har fri til at eksperimentere og lave fejl.
(Selvfølgelig med en kyndig instruktør i baghånden, der sørger for at det ikke løber helt af sporet og bliver skadeligt for helbredet!)
- Kommentér de ting, der gik godt, såvel som de ting, der skal forbedres
Det er vigtigt, at folk føler sig styrkede af processen, hvis de skal arbejde positivt med at forbedre deres resultater. Hvis oplevelsen efterlader dem utilstrækkelige og ydmygede, har det været nedbrydende, ikke opbyggende.
Mange mennesker har (desværre) svært ved umiddelbart at acceptere ros. Derfor er det vigtigt, at rosen er oprigtig og gives i forbindelse med en specifik adfærd. På den måde vil selv den mest spagfærdige kursist acceptere rosen.
- Relatér i det hele taget al din feedback til specifikke elementer i adfærden. Kør ikke rundt i generelle følelser og indtryk
Eks.: "Jeg kunne godt lide, at du gik hen til døren og lukkede ham ind" snarere end "Der var en meget god atmosfære".
Man kan ikke uden videre skabe en god atmosfære igen; men man kan gå hen til døren igen for at lukke én ind.
- Vær opmærksom på den enkelte kursists personlige grænser
Hvis du giver for meget vejledning på én gang, vil gardinerne mentalt set blive trukket for. Så har du ikke en kursist, nu har du et offer! Fra lige umiddelbart inden dét øjeblik, modarbejder du al den hjælp, du tidligere har givet.
- Inden du vejleder, så overvej først, om det, du har tænkt dig at sige, overhovedet er af værdi for modtageren
Hvis det ikke er, så ti stille. Fordi du som instruktør selv synes, at du har en god pointe, er den ikke nødvendigvis relevant lige dér.
Det 11. bud:
Du kan ignorere hver af de ovenstående anvisninger, forudsat at du forstår den enkelte anvisning og dens formål, og at det, du i stedet vil gøre, vil lede dig frem mod målet mere effektivt, under skyldig respekt for kursisten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar