02-03-2009
Der var en gang en by. En lille by. Måske var den stor efter datidens forhold, men nu om dage ville vi nok snarere kalde den en boplads. Så det gør vi.
Det ene med det andet, og vupti, isen var trukket helt tilbage, stenalderen overstået, bopladsen blev oversvømmet, Snaptun bygget i umiddelbar nærhed og nogle stykker fra Vandbisserne var på arkæologidyk!
Dykning på Strandvejen
Nærmere bestemt var det Omar, John, Maya og undertegnede, der var taget på tur i Hjarnø Sund i lørdags. Forud var gået en søgning på Nettet efter fund og fortidsminder, og der var blevet udpeget nogle mulige steder at finde noget interessant.
Ét er at have en kortangivelse med nogle mulige steder, et andet er at komme fra vejen ned i vandet med fuldt udstyr på ryggen.
Det er ganske fint med strandvolde og de små indsøer bagved er også gode for dyrelivet. Men praktiske er de nu ikke!
Vi endte dog med at finde et passende sted at komme i vandet, der også benyttedes af andre brugere. Så der skulle ofres en vis opmærksomhed på recente hundeaflejringer lige hvor man går fra græsset ud på stranden!
Ét er at have en kortangivelse med nogle mulige steder, et andet er at komme fra vejen ned i vandet med fuldt udstyr på ryggen.
Det er ganske fint med strandvolde og de små indsøer bagved er også gode for dyrelivet. Men praktiske er de nu ikke!
Vi endte dog med at finde et passende sted at komme i vandet, der også benyttedes af andre brugere. Så der skulle ofres en vis opmærksomhed på recente hundeaflejringer lige hvor man går fra græsset ud på stranden!
Øjebliksbillede af lokaliteten
Efter en mindre(!) vandretur ud i det lave vand, var det ved at være dykkedybde. Og så gik det ellers 4 mand høj (ok, 3 mand + 1 dame kvinde) langsomt ud over stepperne, mens der blev rodet rundt mellem sten, sand og dynd.
Vi fandt også masser af potteskår og daglige brugsgenstande. Måske er ”bortkastede tagsten” nok en mere korrekt betegnelse, og sodavandsflasken var nok næppe fra Ærtebøllekulturen.
Temperaturen på de 3 grader var ikke til flere timer i vandet, selvom luften nu strækker langt på 1½ meter vand. Så vi vendte om efterhånden som fingrene blev mere og mere følelsesløse. Vi nåede godt nok ud på ca. 4 m vand, men fundene blev gjort længere ind. Man må jo lede efter tingene, hvor de er.
Da det hele blev gjort op bagefter, var resultatet, at John havde kage med, Omar fandt en lommefuld sten, Maya fandt en flinteflække og jeg så to gamle nisser.
Vi fandt også masser af potteskår og daglige brugsgenstande. Måske er ”bortkastede tagsten” nok en mere korrekt betegnelse, og sodavandsflasken var nok næppe fra Ærtebøllekulturen.
Temperaturen på de 3 grader var ikke til flere timer i vandet, selvom luften nu strækker langt på 1½ meter vand. Så vi vendte om efterhånden som fingrene blev mere og mere følelsesløse. Vi nåede godt nok ud på ca. 4 m vand, men fundene blev gjort længere ind. Man må jo lede efter tingene, hvor de er.
Da det hele blev gjort op bagefter, var resultatet, at John havde kage med, Omar fandt en lommefuld sten, Maya fandt en flinteflække og jeg så to gamle nisser.
Dagens udbytte – Nisserne er dog udeladt på billedet
Alt i alt et godt udbytte.
(Også selvom der er nogle, der kunne være nisser, der snakker om, at hvis det mod forventning skulle være dem, der er tale om, er den aktuelle alder ikke mere end 20% over en vilkårlig unavngiven forfatters bedste alder!)
Når man tager på sådan en arkæologisk tur skal man have interessen for at finde noget og en vis selvfølgelighed med udstyret. Opmærksomheden er meget koncentreret om bunden, og hvad man kan finde dernede. Sigten er ofte elendig, da der skal rodes en del op. Så det er altså en god ide at have en vis rutine i lige at kaste et blik på makkeren med jævne mellemrum, så man også har dét sikkerhedsaspekt med.
Og så kan et fund af en vis størrelse godt få én til at glemme alt omkring sig. Jeg er f.eks. ret sikker på, at Omar og John ikke lagde mærke til, at de ikke kunne mærke deres fingre, da skærvegruben blev opdaget!
(Også selvom der er nogle, der kunne være nisser, der snakker om, at hvis det mod forventning skulle være dem, der er tale om, er den aktuelle alder ikke mere end 20% over en vilkårlig unavngiven forfatters bedste alder!)
Når man tager på sådan en arkæologisk tur skal man have interessen for at finde noget og en vis selvfølgelighed med udstyret. Opmærksomheden er meget koncentreret om bunden, og hvad man kan finde dernede. Sigten er ofte elendig, da der skal rodes en del op. Så det er altså en god ide at have en vis rutine i lige at kaste et blik på makkeren med jævne mellemrum, så man også har dét sikkerhedsaspekt med.
Og så kan et fund af en vis størrelse godt få én til at glemme alt omkring sig. Jeg er f.eks. ret sikker på, at Omar og John ikke lagde mærke til, at de ikke kunne mærke deres fingre, da skærvegruben blev opdaget!
En tur på Bissemanér afsluttes selvfølgelig med kaffe og kage (den tidligere omtalte af John medbragte) og en snak om alt mellem himmel og jord.
Det bliver ikke den sidste ekspedition, og vi kommer også igen på den lokalitet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar