Hvis man nu går rundt og tænker, at "det her dykning, det kræver da i grunden
ikke ret meget udstyr!", så er der her et forslag: Køb en scooter!
Hvis man går rundt og tænker, at "det her dykning, det kræver da en masse udstyr", så er her et forslag: Køb en scooter!
For uanset hvad, føjer det en dimension til dykningen.
Scootere med BC`ere
Der kom selvfølgelig andre
forslag på bordet, men da en seriøs scooter koster i omegnen af 20-30.000 kr.,
blev det alligevel ikke regnet inden for rækkevidde. Imidlertid viste det sig,
at den nævnte scooter (rent legetøj) kunne fås relativt billige penge -- og
vupti, havde Maya fået anskaffet os et par scootere, praktisk taget før vi
overhovedet var begyndt at tale om det. (Jeg ved ikke rigtig, hvordan den
tidsforskydning kunne lade sig gøre. Vist noget med et varekatalog, en
tidsmaskine og en halv flaske tequila. Spørg ikke.)
Ingen tvivl om, at scooterne som sagt er rent legetøj. Men nu er dykning jo også noget vi leger, så det kunne jo sådan set ikke passe bedre.
Marselisborg, here we come. På prøvedagen (i dag!) viste vejret sig fra sin absolut bedste side -- høj sol, let fralandsvind, og en temperatur, der lå et godt stykke over frysepunktet. (Ok, så bare et par grader da... Men flot var det!) Perfekt til at afprøve nyt legetøj!
Flot vejr til prøvedyk
Efter vi havde rigget til med alt det sædvanlige og var blevet enige om at gå ned, var det nu: Et let tryk på begge knapper, og så liiiige så stille fremad. Men fremad gik det, og nu også hurtigere.
HÆ! Det her kunne jeg godt vænne mig til :-)
Et vend udad bare lige for at prøve fart og styring, og så ind igen. Vi var blevet enige om at tage turen langs med molen, så vi i tilfælde af en strejkende motor ikke havde mere end nogle få meter ind til land.
Når vi tidligere har svømmet der, har der været tid til at kigge under alle mulige sten bare nyde det vægtløse miljø. Det var der ikke tale om nu; farten var noget højere, og der var en del fokus på at komme uden om diverse armeringsjern, der ligger meget ikke-dykkervenligt smidt overalt. Nu jeg tænker over det, kan jeg faktisk ikke huske, om vi så noget særligt... Så enten har der ikke været noget, eller også har jeg været mere optaget af den fede fornemmelse af at blive trukket afsted af en scooter, og hvordan man lægger sig mest strømlinet hen over sådan én.
Jeg sætter mine penge på mulighed nr. 2!
Det er en god ide at svømme med opfang, og vi brugte stolperne henne ved indsejlingen. På grund af den meget anderledes fart er det svært at vurdere, hvor langt man egentlig er kommet, og hvis ikke man passer på, er man lige pludselig længere væk, end det er rart at svømme ind igen. Vi havde som nævnt stolperne som stopklodser, og det var meget godt. Vi kom godt dobbelt så langt på den halve tid, og det er meget fristende bare at fortsætte.
Det er så en potentiel ulempe ved scooteren: Med en vandtemperatur på 2 grader kan man godt mærke det i fingerspidserne efter godt en halv time. Eller rettere, det kan man ikke, og det er problemet. Fordi man liiiige skal lidt længere, bliver man nok et par minutter mere i vandet, end man ellers ville have gjort. Og er man så ræset ud over stepperne med gennemfrosne fingre, og apparaturet derude siger stop, er der lang vej hjem!
Men heldigvis er vi fornuftige og ansvarlige dykkere(!), så da den ene scooter sagde stop, var vi ca. 10 m fra stranden. Kunne ikke være bedre. (Nogle ville måske sige, at vi bare var heldige, men det er i så fald det pure opspind!)
Det var første dyk med scooteren, og jeg glæder mig rigtig meget til det næste. Jeg har på fornemmelsen, at en scooter kan være stærkt vanedannende.
Det er dog vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at motoren kan sige stop hvert øjeblik, for scootere i den kaliber er heller ikke kraftige nok til at trække to mand med enkeltflasker. Man skal også være ekstra opmærksom på, at makkeren hele tiden er med, for på få sekunder kommer man hurtigt et stykke væk fra hinanden. Men det giver stadig masser af muligheder i Lillebælt (f.eks. som hjælp mod strømmen og så et drift-dive tilbage), mellem høfderne i Juelsminde, hvor der kan ledes efter torsk, eller et flak med tilhørende båd, der kan samle én op, hvor man nu er kommet til.
Nu bliver det bare spændende at se, hvor mange dyk den holder til, inden den oversvømmes.
Og indtil da: Faster Harder Scooter
Ingen tvivl om, at scooterne som sagt er rent legetøj. Men nu er dykning jo også noget vi leger, så det kunne jo sådan set ikke passe bedre.
Marselisborg, here we come. På prøvedagen (i dag!) viste vejret sig fra sin absolut bedste side -- høj sol, let fralandsvind, og en temperatur, der lå et godt stykke over frysepunktet. (Ok, så bare et par grader da... Men flot var det!) Perfekt til at afprøve nyt legetøj!
Flot vejr til prøvedyk
Efter vi havde rigget til med alt det sædvanlige og var blevet enige om at gå ned, var det nu: Et let tryk på begge knapper, og så liiiige så stille fremad. Men fremad gik det, og nu også hurtigere.
HÆ! Det her kunne jeg godt vænne mig til :-)
Et vend udad bare lige for at prøve fart og styring, og så ind igen. Vi var blevet enige om at tage turen langs med molen, så vi i tilfælde af en strejkende motor ikke havde mere end nogle få meter ind til land.
Når vi tidligere har svømmet der, har der været tid til at kigge under alle mulige sten bare nyde det vægtløse miljø. Det var der ikke tale om nu; farten var noget højere, og der var en del fokus på at komme uden om diverse armeringsjern, der ligger meget ikke-dykkervenligt smidt overalt. Nu jeg tænker over det, kan jeg faktisk ikke huske, om vi så noget særligt... Så enten har der ikke været noget, eller også har jeg været mere optaget af den fede fornemmelse af at blive trukket afsted af en scooter, og hvordan man lægger sig mest strømlinet hen over sådan én.
Jeg sætter mine penge på mulighed nr. 2!
Det er en god ide at svømme med opfang, og vi brugte stolperne henne ved indsejlingen. På grund af den meget anderledes fart er det svært at vurdere, hvor langt man egentlig er kommet, og hvis ikke man passer på, er man lige pludselig længere væk, end det er rart at svømme ind igen. Vi havde som nævnt stolperne som stopklodser, og det var meget godt. Vi kom godt dobbelt så langt på den halve tid, og det er meget fristende bare at fortsætte.
Det er så en potentiel ulempe ved scooteren: Med en vandtemperatur på 2 grader kan man godt mærke det i fingerspidserne efter godt en halv time. Eller rettere, det kan man ikke, og det er problemet. Fordi man liiiige skal lidt længere, bliver man nok et par minutter mere i vandet, end man ellers ville have gjort. Og er man så ræset ud over stepperne med gennemfrosne fingre, og apparaturet derude siger stop, er der lang vej hjem!
Men heldigvis er vi fornuftige og ansvarlige dykkere(!), så da den ene scooter sagde stop, var vi ca. 10 m fra stranden. Kunne ikke være bedre. (Nogle ville måske sige, at vi bare var heldige, men det er i så fald det pure opspind!)
Det var første dyk med scooteren, og jeg glæder mig rigtig meget til det næste. Jeg har på fornemmelsen, at en scooter kan være stærkt vanedannende.
Det er dog vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at motoren kan sige stop hvert øjeblik, for scootere i den kaliber er heller ikke kraftige nok til at trække to mand med enkeltflasker. Man skal også være ekstra opmærksom på, at makkeren hele tiden er med, for på få sekunder kommer man hurtigt et stykke væk fra hinanden. Men det giver stadig masser af muligheder i Lillebælt (f.eks. som hjælp mod strømmen og så et drift-dive tilbage), mellem høfderne i Juelsminde, hvor der kan ledes efter torsk, eller et flak med tilhørende båd, der kan samle én op, hvor man nu er kommet til.
Nu bliver det bare spændende at se, hvor mange dyk den holder til, inden den oversvømmes.
Og indtil da: Faster Harder Scooter
(Jesper Schjællerup,
12-02-2009)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar