(2008-12-29) - Træningsdyk ved Marselisborg

Det skete i de dage i december engang,
at et stille, roligt vejr satte dykket i gang...

I hvert fald kom der en gang i ugen et prik fra Jan til undertegnede, om ikke vi skulle se på noget dyk. Det var som altid en god ide, og efter en snak frem og tilbage med et udvalg af de sædvanligvis fremmødende og et nogenlunde centralt dykkersted for folks geografiske placering, blev det stranden ved Marselisborg Lystbådehavn. Vi havde jo godt nok været der før en gang eller to; men omvendt er det undersøiske landskab så varieret på det begrænsede areal, at der jo nok lige kunne klemmes et dyk eller to mere ud af stedet.

Og efter en overvejelse af vandstanden kom vi frem til, at der jo nok var plads til mere end 4 dykkere, så undertegnede skyndte sig at lægge annoncen på hjemmesiden:

Dyk ved Marselisborg
Da vi er nogle stykker, hvor det er lidt tid siden, vi har været i vandet (dykkergrejet er faktisk tørt flere steder!), vil vi have pudset formen lidt af inden den forestående ekspedition (også kaldet "Nytårsdykket").
Vi mødes derfor ved stranden ved Marselisborg Lystbådehavn...

Det kunne jo være, at der var flere, der bare lige ventede på en undskyldning for at hoppe i vandet. Og det udmøntede sig rent faktisk i, at der søndag d. 28. dec., ud over Jan og undertegnede var en Peter, en Jacob, en Bugge og en Anne. Næstsidstnævnte endda iført et smart u/v-kamera, der lige kan være i en lomme. (Ganske vist en lomme på størrelse med Julemandens sæk, men dog en lomme!) Derfor kan vi også fremvise billedet her:

Muligvis ser det dystert ud; men det viser stille vand og roligt vejr.
Dette er afslutningen af første dyk

Det første dyk gik stille og roligt: Ganske små dønninger, ikke noget strøm, 6-8 m sigt. Blandt de deltagende blev der fotograferet, klippet tang-bonsai, studeret og jagtet makroliv og i det hele taget dasket rundt under vandet. Med andre ord et perfekt træningsdyk til Nytårsdykket!

Uden at der var gjort det store ud af koordineringen lykkedes det os alligevel alle at komme op på samme tid -- måske fordi kulden trængte igennem tørdragterne nogenlunde ens?

I hvert fald blev det lige tid til en kop kaffe og en kort snak, inden den ene halvdel af deltagerne gjorde klar til hjemturen, og den anden halvdel gjorde efter en god madpakke klar til et nyt dyk i en ny retning.

Da vi stod i vandet umiddelbart inden vi gik under til dyk nr. to kunne vi konstatere, at der var ét eller andet, der virkede forkert...? Noget var anderledes nu, end det havde været før, og så kan man jo ikke lade være med lige at tænke på, om det er noget, man skal ignorere, eller om det er et faresignal, der skal tages alvorligt. Lugten havde godt nok ændret sig, og det var vist inde fra havnearealet. Er der brand nu igen? Næh, det var ikke det. Noget med lydene? Ja, det er vist derhen ad. På første dyk havde der været næsten vindstille og i det hele taget stille og roligt. Nu var der ét eller andet, der gav underlige lyde! Vi fik tjekket udstyret, om der blæste luft ud nogen steder. Næh, vist ikke det. Er der ligefrem en flaske, der er blevet utæt? Det lød i hvert fald voldsomt, så dén frygt var reel nok...

Hov! Der var den! Opklaret!

Siden sidste dyk havde vi jo fået en stakkels Peter med, som jo altså dykker i våddragt! Og lydene viste sig at være Peters forsøg på diskret (med begrænset succes) at gøre os opmærksom på, at vandet ikke just boblede af varme!

Vi prøvede således et stykke tid at mønstre al den medlidenhed med Peter, vi kunne (ligeledes med begrænset succes), gøre ham opmærksom på, at vi jo dels dykkede med både vådhætte og vådhandsker (og det derfor var dobbelt så synd for os) og vi endda var to (dermed altså fire gange så synd for os!), men lige lidt hjalp det. Peter blev ved med at insistere på, at vandet var koldt!

Nå, så måtte vi jo hellere komme i, så vi kunne komme op.

Det blev en tur hen mod havneindløbet denne gang, og det kan i øvrigt anbefales! Ganske vist er det hele en gang opfyld på en ellers flad sandbund; men det giver alligevel nogle ret fascinerende formationer med større blokke, stenbunker og flyttet sand, der skaber variationer i landskabet. På den her tid af året er der ikke overstrømmende mange fisk; men vil man lige have hovedet under vand med et vist minimum af dybde (3-5 m), lidt formationer at svømme over og omkring og ikke alt for langt at skulle køre (når man bor i Århusområdet), så kan turen anbefales.

I det hele taget er stenmolerne ved Marselisborg altid gode for et dyk.

Men formen er nu i top, træningen er på plads, og vi er klar til at gribe Nytårsdykket om struben med begge hænder!

(Jesper Schjællerup 29-12-2008)