Ét af efterårsdykkene er gået til Slåen Sø i nærheden af Silkeborg. Og det var absolut et dyk, der tog en pris. En pris, der suverænt kan uddeles, og som også blev det af en rørende enig dommerkomite, og det endda selvom året ikke er gået: Hermed kåret som årets kedeligste dyk!
Skovene omkring søen er fantastisk flotte, der er en god sti at vandre de 137 ½ m ned til søen fra P-pladsen af, og det er ganske problemfrit at komme i vandet.
At man så står dér i fuld mundering, dvs. incl. maske, flasker og dragt, og skal høre på nogen spørge "Skal I ud og dykke?", ja så tænker man lige, hvordan man får stemmen til at lyde knapt så sarkastisk, som man måske kunne have lyst til at få den til. Ok, vi kunne jo selvfølgelig være på vej op og ikke på vej i.
Nå, ned og i gang!
Vandstanden i søen skulle på et tidspunkt være hævet 3-4 m, så man skulle støde på den gamle søbred lidt ude. Det gjorde vi også.
Langs den gamle søbred skulle man kunne se fiskene ligge og gemme sig. Det gjorde de ikke.
Vi ledte nu ellers godt nok efter dem. Både ved den gamle bred , lidt ude og inde mellem sivene. Der var kun et par aborrer i teenagestørrelse og så en mindre stime i børnehavestørrelse. Og et hav af muslinger. De ligner så hinanden til forveksling, så dem fik vi hurtigt kigget færdig.
Slåen Sø skulle være én af de reneste søer i Danmark. I så fald havde de glemt at tørre op efter sig, dem der nu renholder sådan en sø, for der var rigeligt svæv i vandet til at jeg ikke ville kalde det klart vand!
Men det så umiddelbart biologisk nedbrydeligt ud, og så falder det jo nok ind under betegnelsen "rent affald"!
Da vi havde konstateret, at der ikke var de store variationer, vi havde hygget med at svømme frem og tilbage og rundt om både den ene og den anden akse, tog vi turen tilbage i håb om, at fiskene måske havde ligget og grinet ad os i vores kølvand. Det er muligt, at de havde gjort det, men i så fald ikke så meget, at de glemte at flytte sig, da vi kom tilbage.
Efter kort tid på tilbageturen valgte vi at svømme tilbage i overfladen, fordi vi simpelthen ikke gad se på det samme græs én gang til!
Og henne ved vade-op-stedet støder vi på intet mindre end de samme mennesker igen, der nu spørger "Nå, har I været ude og dykke?"
(Hermed en klubkonkurrence: Hvad ville det bedste svar i den situation være? Det mest originale svar præmieres med en stang Toblerone eller en pose gulerødder, hvad man nu foretrækker. Vinderen offentliggøres til generalforsamlingen, og præmien uddeles kun, hvis man er fremmødt.)
For at stille det mere præcist på, kan oplevelsen i søen beskrives således:
Plussiden: Utroligt flotte omgivelser, ingen strøm, ingen hurtigfærger, ingen brandmænd, ingen windsurfere eller firer-uden-styrmand, man bliver ikke spist af hajer og man løber ikke tør for luft (man keder sig ihjel først!)
Minussiden: Alt hvad der ikke er nævnt i foregående punkt.
Hvis nogen siger, det har været et fantastisk dyk i Slåen Sø, er der mindst én af følgende to ting, der gør sig gældende:
- De har haft så få dyk, at bare det at få hovedet under vand er helt
fantastisk, og de kunne sådan set lige så godt stille sig hjemme i brusekabinen
og åbne for hanen
- Deres medicin er ikke tilstrækkelig kraftig til at tage alle symptomerne
Men fordelene ved at dykke i en sø (strømfrit, roligt vand, der er praktisk taget vejruafhængigt og flotte omgivelser), kan opnås lige så godt ved én af de andre søer, hvor man ikke skal vade så langt med sit tunge udstyr op ad bakke bagefter.
Bliver det alligevel til et natdyk i Slåen Sø, og bliver det alligevel en god oplevelse, skal jeg nok komme med yderligere opdatering. Men jeg vil ikke anbefale, at du holder vejret, mens du venter!
(Jesper Schjællerup
10-11-2008)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar